UV-C-LAMPER TIL KAMP MOD PANDEMIEN

LEDVANCE MOLSHEIM, FRANKRIG

Oversigt over projektfordele

  • Teknologi som middel mod pandemien
    Covid-19-pandemien har betydet en markant stigende efterspørgsel efter desinficeringsløsninger. LEDVANCEs UV-C-baserede desinficeringsløsninger klarer denne efterspørgsel. Faktisk har den bakteriedræbende virkning været kendt i årtier og bruges inden for lægevidenskaben, til vandrensning, i fødevareindustrien osv.
  • UV-C-lamper er effektive mod vira
    UV-C-strålingen, især ved en bølgelængde på 265 nm, ændrer mikroorganismers DNA- eller RNA-struktur og forhindrer dem på den måde i at kopiere sig selv. Det er meget nemt at installere UV-C-løsninger på et givent sted, men løsningen kræver, at der følger sikkerhedsforanstaltninger med.


 

Projektoplysninger

  • Molsheim, Frankrig, 2020
  • Kunde: LEDVANCE Molsheim
  • Projekt: Installation af UV-C-lamper hos LEDVANCE Molsheim
  • Anvendelsesområde: Kontorbelysning
  • Teknologi: LED
  • Produkter: UV-C T8 30W, LINEAR HOUSING

UDFORDRINGEN

Situationen med pandemien og det faktum, at LEDVANCE-medarbejdere i logistikafdelingen ikke kan arbejde på hjemmekontor, har fremskyndet installationen af LEDVANCE UV-C-lamper, især på kritiske placeringer som kantinen, pauserum og sundhedstjenesteområdet. Derudover havde LEDVANCE et ønske om at optimere hygiejneforanstaltningerne for at berolige og beskytte medarbejderne.

LØSNINGEN

I LEDVANCE-firmakantinen blev der installeret 23 LINEAR HOUSING med UV-C T8 30W-lamper. Logistikafdelingens pauserum, førstehjælpsstationerne på lageret og sundhedstjenesteområdet blev ligeledes udstyret med LINEAR HOUSING og UV-C-lamper. Behandlingen baseret på LINEAR HOUSING med UV-C-lamper udføres i cyklusser af 30 minutters varighed flere gange dagligt, uden menneskelig tilstedeværelse i lokalet. Behandlingen startes, når der ikke er flere personer i lokalet, via en kontrolboks med lås (kun kvalificeret personale har adgang til denne). LEDVANCE UV-C-lamperne udsender koncentreret ultraviolet lys ved en bølgelængde på 253,7 nm, så eksponerede overflader og luften desinficeres. Faciliteterne er dimensioneret til at levere en gennemsnitlig dosis på 290 J/m² i gulvhøjde, hvilket giver mulighed for 99,9 % eliminering af SARS-CoV-2 og 90 % af de fleste vira og bakterier anført af biologiske laboratorier.

FORDELENE

Sammen med de sædvanlige beskyttelsesforanstaltninger (ekstra rengøring, afstand, mundbind osv.) gør disse UV-C-løsninger i de rette dimensioner det muligt at inaktivere vira som SARS-CoV-2 på et meget højt effektivitetsniveau og dermed øge sikkerheden for medarbejderne på arbejdspladsen. Øvrige sikkerhedsforanstaltninger og en øget rengøringsindsats bidrager ligeledes til, at virksomhedens medarbejdere bliver beroligede, og disse tiltag giver plads til driftskontinuitet og optimisme.

OPSUMMERING

LINEAR HOUSING med LEDVANCE UV-C-lamper behandler luften og overflader. UV-C-strålingen rammer alle eksponerede overflader og er dermed et fremragende supplement til rengøring og manuel desinficering af overflader. Installationen er rettet mod især de mest anvendte og besøgte områder, f.eks. betjeningsknapper til drikkevareautomater. Efter desinficeringscyklussen er luften og alle eksponerede overflader behandlet.

Ultraviolet C-stråling, som har et spektrum med en bølgelængde på mellem 200 og 280 nanometer og normalt kaldes UV-C, er kendt for at være ekstremt effektiv mod vira og bakterier. The Lighting Union understreger i en pressemeddelelse af 15. maj 2020, at "fra en sundhedsmæssigt perspektiv er det her gode nyheder, fordi UV-C bliver et aktiv i kampen mod covid-19". LEDVANCEs UV-C-løsninger er en reaktion på aktuelle sundhedsmæssige udfordringer.
Pierre-Yves Monleau, Marketing Manager hos LEDVANCE Molsheim, Frankrig

ET HURTIGT OVERBLIK OVER ALLE BELYSNINGSPROJEKTER

Lad dig inspirere af belysningsprojekter.

ER DU INTERESSERET I LIGNENDE INDHOLD?